Hvad er vigtigt? Hvad er godt? Hvad er meningen med det hele?
Rationelle årsagskæder ender blindt.
Nytte betyder kun noget, hvis der er et nødvendigt mål.
Det næste liv ved vi intet om.
Moralske værdier blafrer i vinden.

Jeg er blevet klog nok til at vide, at der ikke er noget klart, entydigt svar på disse spørgsmål.
Jeg har fred med at verden er absurd, ja jeg ser det endda som en særlig gave, at vi er her uden grund - af rent overskud.

Hvad er der da at gå efter?

De højeste værdier er for mig Skønhed og Menneskelig Nærhed.

Grundlæggende mener jeg, at tilværelsen er absurd! Dette er vel at mærke en helt neutral betragtning, der ikke - som man måske kunne opfatte den - på nogen måde er pessimistisk eller nihilistisk. Jeg mener blot, at alle forsøg på at begrunde tilværelsen rationelt - altså at bevise, at den opfylder et ydre formål - i sidste ende vil mislykkes.

Husker man mon den historie om Pippi Langstrømpe, der er på udflugt sammen med Tommys og Annikas skoleklasse og hjælper en hest, der bliver mishandlet af sin ejer? Bagefter roser frøkenen Pippi og siger: "Det er det, vi er her for - at være gode mod andre". Hvortil Pippi svarer: "Ha! Hvad er de andre her så for?" For Pippi var den gode handling ikke opfyldelsen af et større formål - hun gjorde noget, som hun umiddelbart fandt nødvendigt. Hesten skulle ikke lide.

Hvorfor står jeg op om morgenen? Jeg skal klædes på og spise morgenmad.
Hvorfor?
For at kunne klare en arbejdsdag. Hvorfor?
For at tjene penge. Hvorfor?
For at kunne købe mad, tøj og betale husleje? Hvorfor?
For at mine børn skal klare sig. Hvorfor?
For at føre slægten videre.
Hvorfor?
Tja.
Der vil altid kunne spørges: hvorfor. Intet formål er det endelige, der begrunder alt.


Bevidstheden om tilværelsens ubegrundethed kan ses hos mange forskellige slags tænkere. En af Bibelens mest mærkelige og smukke bøger (læs den - den fylder kun få sider) er Prædikerens Bog. Her gøres den samme iagttagelse. Alt hvad man gør, er i sidste ende uden højere formål.

Albert Camus skriver i Sisyfosmyten, at det eneste virkelige filosofiske spørgsmål, der findes, er selvmordets: er livet værd at leve, efter at man har erkendt dets absurditet?

Pär Lagerkvist skrev i 1920 en utrolig smuk lille bog, Det Evige Smil. Her stilles endnu en gang spørgsmålet: Hvorfor? Læs den! Han svarer!

Tyer man til religionen for at løse problemet, havner man samme sted.
Hvorfor er vi her? Fordi Gud skabte os? Hvorfor gjorde han det?
Tjah.
Han fik måske bare lyst!


Hvad med et pragmatisk svar:
Hvis tilværelsen ikke i sig selv har nogen begrundelse, er det værd at undersøge, om den kunne være sit eget formål. Om den i sig selv kan være attraktiv nok til at leve - uden at være egentlig nødvendig.

I Bibelens skabelsesberetning fortælles det, at Gud skabte verden på seks dage. Efter hver ting - lyset, landet, planterne, dyrene - så Gud på, hvad han havde skabt, "og Gud så, at det var godt". Jeg hæfter mig ved, at der ikke står noget om at det skabte opfyldte sit formål, blot at det var "godt". Jeg forstår formuleringen som en indforstået påstand om, at Det Gode kan være absolut godt, og ikke behøver at opfylde et ydre formål. Der står heller ikke, at Gud "bestemte" at det var godt - nej, Gud "så" at det var godt. Denne kvalitet er ifølge fortællingens logik ikke til diskussion, men en absolut egenskab. Der behøves ikke noget dårligt for at sætte det gode i relief.

Prædikeren råder - efter at have erklæret at "alt er tomhed" - til at leve "alle dine tomme levedage" med "den kvinde, du elsker". Tomheden (forstået som absurditeten) er til at leve med...

Måske er det slet ikke nødvendigt at kræve et rationelt fundament for alt, hvad der findes og gøres. Grækerne foreslog Nydelsen som målet for al stræben - det er den ide, man siden kaldte Hedonismen.

For mig er det forløsende ord Skønhed. Skønheden er i slægtskab med Nydelsen, men de filosofiske relationer til grækernes ideer er jeg ikke i stand til at redegøre for - dette er mine egne lommefilosofiske tanker. Man kan måske sige, at nydelse er en snævrere ting end skønhed: nydelse går indad og minder om forbrug, mens skønhed er noget man både nyder og producerer.

Ordet Skønhed skal her forstås meget bredt. For mig dækker det alt, der vækker glæde og fornøjelse. Det omfatter altså f.eks. kærlighed, humor, forundring, samvær og fællesskab, at overvinde problemer og udføre projekter man har sat sig for, selve den kreative proces, søgen efter viden og forståelse. Dette udover det mere indlysende indhold, såsom naturens skønheder og kunsten.
Contact / email
LinkedIn
Byagervej 91, 1.tv
3460 Birkerød
Danmark
Tlf. +45 2637 4773